Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Kapitel 22: Det rigtige glas

Det tulipanformede glas holder på vinens aroma. Og der skal være plads til aromaen, så glasset bør aldrig fyldes mere end højst halvt op.



Kapitel 22
Det rigtige glas

Det er altid rart at kunne knappe en god flaske vin op og drikke et par glas til maden uden at tænke nærmere over den sag.
Men vinen har faktisk en masse at fortælle om sig selv, der kun afsløres, hvis du giver sig tid til at betragte dens farve, lugte til den og smage på den. Du vil simpelt hen få en masse oplevelser forærende oven i hatten, og det er jo værd at tage med – ikke mindst, hvis vinen hører til i den dyre ende af prisskalaen.
Vinsmageriet kan let gribe om sig og ende med deciderede vinsmagninger med vennerne. Det er hyggeligt, og ad den vej kan du træne din lugte- og smagssans, så du bliver stadig dygtigere til at skelne druesorter og vindistrikter fra hinanden.

Vinglas og temperatur
Når du skal smage på en vin, bør det ske, før der kommer mad på bordet – duften fra maden vil bare forstyrre din lugte- og smagssans. Tobaksrøg og parfume er af samme årsag heller ikke sagen.
Og så er det bestemt ikke ligegyldigt, hvilket vinglas du bruger. De gamle grønne krystalglas fra oldemor kan du godt glemme alt om. De blev skabt til hvidvin, dengang, vinen var grumset og mindre pæn at se på – derfor den grønne farve.
For at kunne få det optimale indtryk af vinens farve og duft skal glasset være klart og tulipanformet – altså gå lidt ind for oven. Herved koncentreres duften nede i glasset i stedet for at forsvinde ud i den fri luft.
Når det gælder champagne, har man på visse tidspunkter foretrukket en flad skål, en såkaldt coupe. Men faktisk egner den flade skål sig slet ikke til champagne, idet boblerne fuser alt for hurtigt af på grund af den store overflade. For at få den optimale fornøjelse af den sprudlende vin, bør den nydes af et højt slankt glas, en såkaldt flûte.
Vinens temperatur, når den hældes i glasset, har også stor betydning for, hvordan den smager. Når den samme vin serveres med blot nogle få graders temperaturforskel, er det let at tro, at der er tale om to forskellige slags vin.
En god tommelfingerregel er, at champagne og mousserende vin skal serveres ved 7 grader, hvidvin ved 10 grader og rødvin mellem 16 og 18 grader afhængigt af vinens alder – jo ældre desto højere temperatur.
Vinen må hellere være lidt for kold end for varm, når den skænkes i glasset, da temperaturen stiger med én grad i minuttet.
Hæld kun cirka halvt op i glasset – det skal være muligt at slynge vinen rundt.

Dekantering og plaskning
Det kan indimellem være nødvendigt at dekantere en vin før servering.
Dekantering kommer af det franske ord decanter, der betyder "at omhælde". Og det er netop det, sagen drejer sig om: at hælde vinen over på en karaffel. Af samme årsag kalder englænderne en karaffel for en decanter.
Dette er frem for alt noget, man gør med ældre rødvine – fx store vine fra Bordeaux og Bourgogne med over ti år på bagen. I disse vine samler der sig med årene en god portion bundfald. Det er helt uskadeligt, men får vinen til at se uklar ud i glasset og er heller ikke så rart at få i munden. Via dekantering kan man blive bundfaldet kvit.
Først af alt er det vigtigt at stille vinen op et par dage, før den skal åbnes, så bundfaldet når at lagre sig på bunden.
Når du dekanterer, skal du sørge for, at der er et spotlight, en pære eller – som i de gode gamle dage – et stearinlys under flasken. Betragt den øverste del af flasken, mens du langsomt og med rolig hånd hælder indholdet over i karaflen på bordet. Stop, når du kan se, at vinen bliver grumset, og bundfaldet nærmer sig flaskehalsen.
Karaflen kan også tages i brug, når det gælder unge og lidt robuste vine. Her drejer det sig dog ikke om bundfald, men derimod om iltning af vinen, så den bliver lidt rundere og mere imødekommende. En sådan vin behøver ikke at blive taget med fløjlshandsker – den skal derimod plaskes ned i karaflen, så den bliver iltet mest muligt – og det skal gerne gøres et par timer før servering. Nede i karaflens runde mave får vinen en større overflade og dermed mere ilt, end den ville få i flasken.