Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 15, 2001


Vin-aktuelt i uge 15
9. april - 15. april 2001
.
VinAvisen uge 12VinAvisen uge 13VinAvisen uge 14

Ny teknik tester kommende vinmarker
Markerne i de traditionelle europæiske vindistrikter er resultatet af generationers erfaringer: Her var det godt at dyrke vin, mens det andre steder var mindre godt.
Der anlægges stadig nye vinmarker, især i oversøiske lande, og man har af og til måttet erkende, at lige præcis den valgte jord alligevel ikke var egnet til vindyrkning, og at pengene var spildt.
Nu har det store australske vinfirma Southcorp udviklet et elektronisk system, EM38, der kan kortlægge større landområder og konstatere, hvor indholdet af visse mineraler og salte er for højt til vindyrkning. Systemet er givet frit, og vindyrkere kan således checke, om de skal købe jord - eller lade være.
Maskinen har allerede konstateret problemer med saltindholdet i nogle af Southcorp’s egne vinmarker, især i Riverland i South Australia.
Australien har planer om at øge det dyrkede areal betragteligt over de næste fem år - og fordoble eksporten - og niveauerne af mineraler og grundvand er derfor vigtige for foretagendets succes.

Mindre smag for billig vin
Franskmændene har mistet smagen for den billige rødvin, le gros rouge - den "grove røde", der hentes på det lokale kooperativ i en plasticdunk og fyldes med en slangepistol - ligesom benzin på en tankstation.
Vinen koster kun 5-6 francs literen, men slangerne bliver brugt mindre og mindre, og med udgangen af i år vil Frankrig have et overskudslager på 500 millioner liter, svarende til et helt års forbrug.
Vinsøen er stigende, som den var det i slutningen af 1980'erne, men der er hverken i Bruxelles eller Paris penge at hente til destillering.

Halveret forbrug
For 30 år siden var forbruget af vin pr. franskmand - inkl. babyer og muslimer - 120 liter vin om året. Nu er forbruget 60 liter og faldende. Samtidig drikkes der mindre og mindre billig vin rundt om i verden, og dette marked er i vid udstrækning overtaget af Spanien og Italien.
Dette er baggrunden for de nylige oprør og de mange demonstrationer - som fx den for et par uger siden, da 5000 vinbønder demonstrerede i Languedoc.

Møde med ministeren
I tirsdags havde en delegation af sydfranske vinproducenter et møde med den franske landbrugsminister, Jean Glavany - der allerede har nok af problemer med mund-og-klovsyge og kogalskab i Nord- og Vestfrankrig.
Producenterne ønsker massive nye franske og EU-tilskud til destillering af 300 millioner liter vin. Og yderligere vil de have lempet de skrappe franske love om reklamering for vin, der slet ikke tager i betragtning, at vin er godt for helbredet.

Point til fadprøver
Atter i år er det amerikanske vinblad The Winespectator tidligt ude med at give point til de vine, der tilbydes "en primeur" i Bordeaux. Mange hundrede bedømmelser kan således studeres på adressen winespectator.com.
Der er dog grund til at tilføje, at Winespectators medarbejder, James Suckling, kun har smagt fadprøver, der slet ikke er færdige, og derefter forestillet sig, hvordan de færdige vine engang vil komme til at smage. Billedet kan meget vel ændre sig ...
.
    .
    Den danske vinbranche
    * Amka Danmark har gennem Vinlageret Randers købt 50 procent af det norske firma Saga Trading. Alle de oprindelige aktionærer i dette firma er fortsat med, og Arne Sommerfeldt er daglig leder af både Saga Trading og Amka Norge.
    * Nyheder fra den danske vinbranche bedes sendt til anker@vinavisen.dk - men redaktionen forbeholder sig naturligvis ret til at afgøre, hvad der er relevant stof at bringe ...
..

Atter vin fra Kosovo
Med midler fra EU og FN er Kosovos vinmarker ved at være bragt på fode, så der snart vil være mulighed for at smage vin fra området.
I 1990 eksporterede Kosovo 80 procent af sin vinproduktion, og vinen var en vigtig indtægtskilde. Men i fem år har man ikke kunnet beskære og pleje vinmarkerne, og mange af dem har været helt ødelagt.
Ifølge fagbladet Just Drinks har man nu genskabt 4087 hektar vinmarker i regionerne Gjakova, Rahovec, Istog og Suhareka og har kunnet fremstille bordvin af druerne.
.
.
Ny service i VinAvisen:
Links til vinimportører
Se VinAvisens side med links til danske vinimportørers hjemmesider.
Der er endnu kun lidt over 50 på listen, men eftersom det er gratis for importørerne at komme med, forventer vi, at listen hurtigt vil vokse sig både stor og meget nyttig for vore næsten 7500 vininteresserede læsere.
Du kan se listen ved at klikke her.
.
.
Billigere vin i Sverige
Hvis man studerer kortet, vil man se, at den svenske by Strömstad ligger ud til Skagerak, lige syd for grænsen til Norge.
I 2000 steg salget af vin i hele Sverige 3,7 procent. I Strömstad steg det 14 procent - til 1.080.000 liter
Samtidig steg salget af spiritus i hele Sverige 0,6 procent. I Strömstad steg det 17 procent - til 200.000 liter.
Og hvorfor? Fordi nordmændene kører over grænsen og køber ind.
I dag er en flaske vin 25-30 kr. billigere i Sverige end i Norge, og når Sverige langt om længe tager sig sammen til at harmonisere sine afgifter med det øvrige Europa, vil en flaske vin være 35-40 kr. billigere i Sverige end i Norge.
Der er altså god grund for Norge til også at få sænket afgifterne.
.
.
Ugens gode spørgsmål

Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Her kommer ugens spørgsmål - og svar:

Hvordan skal jeg opbevare vin?
Det er slet ikke nødvendigt at have en egentlig vinkælder, men man skal have et sted, der opfylder visse krav:
* Der skal være mørkt, fordi vinen kan tage skade af lys - det gælder især hvidvin i ufarvede flasker.
* Der skal være absolut ro, fordi rystelser vil ælde vinen før tiden. Altså ingen maskiner i nærheden.
* Der skal være god ventilation, så der ikke bliver en indelukket og "fimset" atmosfære, som efterhånden kan trænge igennem propperne og give vinen en muggen lugt og smag. Men pas på træk, der også kan ødelægge vinen!
* Temperaturen må gerne svinge en smule fra vinter til sommer, men pludselige temperaturskift er af det onde, og prøv at holde vinen så kølig som muligt. Jo varmere den ligger, desto hurtigere udvikler den sig.
* Der skal være en vis fugtighed - helst over 60 procent relativ luftfugtighed - især hvis vinen skal ligge i mange år. Propperne må ikke tørre ud!
* Der skal være rent, så der ikke dannes mug på flasker og vægge. Af samme grund skal man ikke opbevare kartofler, æbler og lign. sammen med vinen.
Dette er kravene til den ideelle vinkælder. Men man kan da udmærket indrette sin "kælder" i et skab i soveværelset, blot man prøver at nærme sig de ideelle forhold så meget som muligt. Gør man det, sker der ikke de større ulykker. De fleste vine er ret robuste - især rødvinene. Og hvidvine skal næsten altid drikkes ret unge.
.
Chilenerne opruster på kvalitetsfronten
Det prestigefulde spanske Navarra-vinhus Guelbenzu er gået i samarbejde med det chilenske Vinhus Viñas Peralillo omkring et stort projekt i den sjette chilenske vinregion (Chiles meget aflange område med vin er delt i ni regioner fra nord til syd, og den sjette ligger lige syd for hovedstaden Santiago omkring byerne Rancagua og Curicó).
Ideen er at skabe et vineri med en kapacitet på 1 million liter vin.
Samtidig meddeler Bodegas Santa Emiliana, Chiles sjettestørste vineksportør, at den er ved at oprette et 500.000 liters vineri med det formål at fremstille organiske kvalitets-vine.

Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en side, der efterhånden vil komme til at danne en vinbranchens blå bog.
.
..


    Tim Vollerslev (f. 1951) er blandt andet kendt fra TV2's "Go' Morgen Danmark". I dette program har han siden 1998 - sammen med Per Pallesen og Michael Meyerheim - givet gode råd om vin.
    Han er også konsulent og leder af dagbladet Børsens vinpanel, men hans egentlige job er måske mindre kendt. Han er nemlig ansvarlig for de internationale forhandlinger af alle drikkevarer til Radisson SAS Hotels’ i dag 126 hoteller over hele verden. Samtidig er han chefsommelier for de ti Radisson SAS hoteller i Danmark og bistår desuden indkøbsgruppen Hot-Cat i Danmark med drikkevare-aftaler.
    Med begge forældre i restaurationsverdenen blev Tim Vollerslev hurtigt præget af den dynamiske branche og startede i 1967 sin karriere som tjenerelev på Hotel Richmond i København.
    Færdiguddannet arbejdede han i nogle år i diverse københavnske restauranter indtil 1975, hvor han blev ansat på SAS Hotel Scandinavia som vintjener og senere som restaurationschef i "Top of Town" på 25. etage.
    Her begyndte Tim Vollerslev for alvor sit liv i vinens verden, og siden har hans store interesse for vin givet ham adskillige medaljer og udmærkelser. I 1989 var han med til at stifte Dansk Sommelier Forening, hvor han indtil 2000 var præsident.
    To gange var han finalist (sølv) i Sopexas Danmarksmesterskab i fransk vin, ligesom han var semifinalist ved verdensmesterskaberne for sommelierer i Bruxelles i 1983.
    Tim Vollerslev har siden 1986 været vicepræsident i Association Sommelier Internationale (ASI), der har medlemmer i 30 lande, og talrige gange har han siddet i juryen ved Europa- og verdensmesterskaberne.
    I 1984 startede han som leder af Radisson SAS Hotels Vinskole for kokke- og tjenerelever - et vigtigt supplement til undervisningen på fagskolen.
    Tim Vollerslev er gift med Kristina J. Vollerslev Hansen og har tre børn: Christian, Stephanie og William.
    Adresse: Tim Vollerslev, Chef Sommelier & Beverage Purchasing Manager, Radisson SAS Hotels & Resorts, Engvej 171, 2300 København S, tlf.: 32 87 04 09, e-mail: tim.vollerslev@radissonsas.com.

En lille overraskelse
1992 sommelier-verdensmesteren Philippe Faure-Brac prøvesmagte fornylig vine på restaurant Mirabelle i London, beretter WOW FaxNews.
Pludselig kom der nogle overraskende vine i glassene: En Château Latour 1970, en Vega Sicilia 1980 og en Château d'Yquem 1921.
Da Philippe ville sige tak til restaurantens direktør, viste det sig, at det var et par ved et andet bord, der bød - ingen mindre end Madonna og hendes mand Guy Ritchie.
Lidt senere kom Madonna over med en ekstra bonus, en halv falske Château Mouton-Rothschild 1982.
Philippe tog flasken med hjem som souvenir - og Madonna gik hjem med den tomme d'Yquem 1921 som et minde om aftenen.

1100 fælder for skarpskytten
I tirsdags udsatte man 1100 fælder for at konstatere, om den glasvingede skarpskytte har undgået de årvågne inspektører og er trængt ind i Sonoma County. I andre amter er man i gang med at gøre det samme.
Staten Californien har i år sat 160 millioner kr. af til bekæmpelsen af det skadelige kræ, og man håber naturligvis, at ikke en eneste skarpskytte vil gå i fælderne, der består af et stykke gult pap bestrøget med en klæbrig lim.
Nye læsere kan følge med her: Den glasvingede skarpskytte er et insekt, der ikke i sig selv er skadeligt, men det spreder sygdommen Pierce’s disease, der dræber vinstokkene. Sygdommen er udbredt i det sydlige Californien, og man gør alt for, at den ikke skal spredes til distrikterne med kvalitets-vine nord for San Francisco.

Prisen ved slottets port
Både de internationale vinblade og VinAvisen har beskæftiget sig med, hvilke priser de store slotte i Bordeaux vil lægge ud med i forbindelse med det aktuelle primeur-salg.
- Men vil offentliggørelsen af disse priser ikke kunne forvirre forbrugerne? spørger en af vore læsere, K. Østrup. - Der kan jo udmærket være nogle, der sidder og glæder sig over, at Château de la Pompe kommer til at koste 250 francs - og bliver skuffede, når vinen når frem til de danske forretninger.
Vi er ikke utilbøjelige til at give vor læser ret. For de 250 francs er jo prisen ved slottets port. Derefter kommer fortjeneste i flere led, transport, afgifter og moms.
Så det kan da godt være, at vinpressen bør være lidt tilbageholdende med at offentliggøre disse priser og nøjes med at interessere sig for procentuelle stigninger. Og for hvordan vinen smager.
.
U
Vinens ABC
I hvert nummer af VinAvisen bringer vi nye sider til vores ordbog over vinøse udtryk, og i denne uge har vi tilføjet alle stikord under U og V.
Undervejs er vi i høj grad åbne for forslag til ord, som også bør være med i Vinens ABC. Send blot en e-mail til anker@vinavisen.dk.
Klik her for at se Vinens ABC
V
.

    Svenske vine i Danmark
    Bengt Frithiofsson er en kendt svensk vinskribent - ikke mindst kendt, fordi han i mange år har været gastronomisk og vinøs medarbejder ved den svenske kanal TV4.
    For det svenske vinfirma Arvid Nordquist har han sammensat en serie på ni vine, der sælges under navnet "Bengt Frithiofsson Collection". Han har samarbejdet med vinproducenterne for at nå frem til vine, som tiltaler svenske forbrugere. Eller som han siger: - Jag designar vinerna och sätter mitt namn på etiketten.
    I lørdags lanceredes hans vine hos Gobi i København, og det blev gjort af hensyn til de cirka 225 svenskere - 5 procent af alle vore kunder - der hver dag køber ind i de i alt seks Gobi SuperStores i København og omegn.
    - Når svenskerne kan købe Bengt Frithiofssons vine og olivenolier billigere i Danmark, takket være de lavere danske afgifter, kan hans Collection også blive en succes her, siger Peter Sick hos Gobi.
.

.
Fra prisoverrækkelsen på Børsen ses fra venstre grosserer Flemming Karberg fra Hans Just, Monique Moullé-Zetterström, formanden for bedømmelseskomiteen, direktør Helle Bechgaard samt eksportdirektør Christian Maille fra Veuve Clicquot.
    Den gule Enkes pris
    I 1972 indstiftede champagnefirmaet Veuve Clicquot Ponsardin en pris, der hvert år tildeles en kvinde, der har markeret sig stærkt i erhvervslivet.
    Veuve betyder enke på fransk, og enken Clicquot Ponsardin var i høj grad en betydningsfuld erhvervskvinde (se nedenfor). Det er derfor med rette, at den ærefulde pris bærer hendes navn.
    I torsdags blev prisen som Årets Erhvervskvinde tildelt Monique Moullé-Zetterström, der er direktør for Mobilix A/S, Danmark, og hun fik den, fordi hun som franskmand siden 1997 har imponeret danskerne med en intelligent og original markedsstrategi og en forrygende fremgang på det meget konkurrenceprægede marked for teleydelser.
    Under hendes ledelse er Mobilix i Danmark vokset fra ingenting til en virksomhed med godt 1250 ansatte og en årsomsætning på omkring 1,2 mia. kr.
      Må vi sende dig VinAvisens løbeseddel?
      Vil du hver uge modtage en e-mail med VinAvisens løbeseddel med en kort oversigt over ugens nyheder? Så send os en e-mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet.
      OBS: Det er ikke nok bare at sende en "tom" e-mail. Din e-mail adresse skal stå i tekstfeltet, gerne sammen med anden tekst. Klik her: anker@vinavisen.dk
      Ønsker du senere at blive slettet på vores liste, skal du bare sende os en e-mail.

Ugens fund: De bedste vine
Til denne uge har VinAvisens smagepanel fundet disse yderst drikkeværdige vine:

Juvé y Camps, Reserva de la Familia, Brut Nature, Cava, Spanien 1997
145 kr., H.J. Hansen Vinhandel, tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00
Brut Nature er en ikke særligt defineret benævnelse for en meget tør champagne. Men så tør er denne cava nu heller ikke. Den har en fin og meget indtagende sødme, en let parfumeret frugtagtig smag og en vedholdende mousse, der fylder munden. Faktisk er det en fornem vin og et glimrende alternativ til en dyrere champagne.

CR, Classic Reserve, Chardonnay, Angove's, South Australia 2000
54,75 kr., Amka Vinimport, tlf.: 86 41 96 00
En typisk australsk Chardonnay med fylde og fedme, eksotiske frugter, fersken, citron ... samt tilpas syre og en let syre. Dertil overordentlig billig i forhold til, hvad gode Chardonnay'er ellers koster.

Les Fontanelles Blanc, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 1999
39 kr. (6 for 200 kr.), Østjysk Vinforsyning, tlf.: 86 98 84 00
Denne hvidvin, lavet på Sauvignon Blanc, er et friskt og tiltalende bekendtskab. Den har en god, ret fyldig frugt og vil være fin til en frokost og til lette retter.

Remonte, Crianza, Navarra, Spanien 1998
34,95 kr., Fakta
Denne spanske rødvin er simpelt hen et fund til prisen. Den er vellavet med en ren og kraftig Cabernet-smag. Har man råd til en dagligvin som denne, er verden ikke helt af lave.
.
    .
    Hvem skriver hvor?
    Nedenfor bringer vi listen over vine, som de forskellige aviser og andre medier har fremhævet som særligt gode. Og som en særlig service har vi også lavet en liste over, hvem der skriver hvor. Listen finder du ved at klikke her.
    .

Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet. Listen gentages og suppleres uge efter uge, og når en henvisning har stået i tre uger uden yderligere tilføjelser af bladnavne, sletter vi den.
Ved samtlige vine har vi anført importørens eller forhandlerens telefonnummer, så man nemt kan ringe op og spørge, hvor vinen fås.

MOUSSERENDE VINE
CR, Classic Reserve, Chardonnay, Angove's, South Australia 2000 til 54,75 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (Vinavisen/15)
Gran Juvé y Camps, Brut, Cava, Spanien 1996 til 239,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (VinAvisen/13)
Juvé & Camps, Cinta Purpura, Reserva, Brut, Cava, Spanien til 99,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (VinAvisen/13)
Juvé y Camps, Reserva de la Familia, Brut Nature, Cava, Spanien 1997 til 145 kr. hos H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (Vinavisen/15)
Sipp Marck, Pinot Blanc, Alsace, Frankrig 1999 til 62 kr. fra Jysk Vin (tlf.: 86 40 44 44). (Nordjyske Stiftstidende/13)

HVIDVINE
Chardonnay, Les Grandes Gouttes, Bourgogne, Frankrig 1999 til 118 kr. (tilbud: 89 kr.) fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (VinAvisen/14)
Haselgrove, Chardonnay, South Eastern Australia 1999 til 69,75 kr. (4 flasker for 250 kr.) fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (VinAvisen/13, Frederiksborg Amts Avis/14, Nordjyske Stiftstidende/14)
Les Fontanelles Blanc, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 1999 til 39 kr. (6 for 200 kr.) fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Vinavisen/15)
Nicolaihof, Grüner Veltliner Federspiel, Wachau, Østrig til 95 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (Alt for Damerne/14)
Saint Clair, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand 2000 til 69 kr. fra Bichel Vine (tlf.: 86 22 94 00). (Vinavisen/10, B.T./13)
Trapiche, Chardonnay, Oak Cask, Mendoza, Argentina 1997 til 69,75 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 10 37). (VinAvisen/11, Frederiksborg Amts Avis/13, Berlingske Tidende/13)
Valentin Bianchi, Sauvignon Blanc, San Rafael, Argentina 1996 til 99 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (Alt for Damerne/12)
Viña Tarapacá, Chardonnay, Maipo Valley, Chile 2000 til 56,50 kr. hos Skjold Burne. (B.T./13)
Weingut Gunderloch, Riesling, Spätlese, Nachenheimer Rothenberg, Tyskland 1999 til 150 kr. fra D.W.C. (tlf.: 34 43 26 33). (Berlingske Lokalaviser/14)

ROSÉVINE
Palacio de la Vega Rosado, Navarra, Spanien 1999 til 45 kr. fra World Brands (tlf.: 39 27 02 01). (Smag & Behag/14)
Ochoa Garnacha Rosado, Navarra, Spanien 1999 til 65 kr. fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Smag & Behag/14)

RØDVINE
Apollonio, Primitivo Terragnolo, Puglia, Italien 1998 til 59 kr. fra A. Vinstouw (tlf.: 97 21 15 05). (JP-København/14)
Barbera d'Asti, Italien 1998 til 63 kr. i Bilka. (Alt for Damerne/12)
Bradgate, Cabernet Sauvignon / Merlot, Stellenbosch, Sydafrika 2000 til 64,75 kr. fra Vinmonopolet (tlf.: 87 20 08 88). (VinAvisen/14)
Castello di Meleto, Chianti Classico Riserva, Italien 1997 til 135 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (VinAvisen/08)
Castello Vecchio, Farnese, Montepulciano d'Abruzzo, Italien 1998 til 100 kr. for 2 flasker i Gobi (tlf.: 36 13 00 60). (Politiken/12)
Château Belle Croix, Bordeaux Supérieur, Frankrig 1999 til 29,95 kr. i Fakta. (VinAvisen/13, Nordjyske Stiftstidende/14)
Château Haut-Beauséjour, Saint-Estèphe, Bordeaux, Frankrig 1998 til 169 kr. hos Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Jyllands-Posten/13)
Coronas, Torres, Catalunya, Spanien 1999 til 55 kr. fra Bacardi-Martini (tlf.: 44 86 66 44). (Nordjyske Stiftstidende/12)
Cuvée du Président, Algeriet til 39,95 kr. fra NicVin (tlf.: 46 32 24 01). (Alt for Damerne/14)
Deakin Estate, Merlot, Victoria, Australien 2000 til 70 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (VinAvisen/12, Frederiksborg Amts Avis/12, Århus Stiftstidende/14)
Domaine Bonhomme, Vin de Pays d'Aude, Frankrig 1999 til 48 kr. (tilbud: 6 flasker for 250 kr.) fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (VinAvisen/14)
Comaine d'Astros, Cuvée Prestige, Provence, Frankrig 1998 til 43,75 kr. fra Theis Vine (tlf.: 62 66 11 20). (Fyens Stiftstidende/14)
Domaine du Chène, Saint Joseph, Frankrig 1999 til 90 kr. hos The Wine Company (tlf.: 38 80 74 72). (Jyllands-Posten/12)
Domaine de la Curnière, Vacqueyras, Frankrig 1999 til 45 kr. i Fakta. (Politiken/12)
Domaine des Treilles, Côtes du Rhône, Frankrig 1999 til 55 kr. fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (ErhvervsBladet/13)
Domaine la Condamine l'Evèque, Syrah, Vin de Pays des Côtes de Thongue, Frankrig 1999 til 39 kr. fra Bichel Vine (tlf.: 86 22 94 00). (Århus Stiftstidende/11, Fyens Stiftstidende/13)
Elsa, Barbera, San Rafael, Argentina 1999 til 69,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (Århus Stiftstidende/12, (VinAvisen/13, Frederiksborg Amts Avis/14)
Fratelli Ferrero, Bargera d'Alba, Italien 1998 til 98 kr. hos JVS (tlf.: 47 33 56 41). (JP-København/13).
Giovanni Pira, Barbera d'Alba, Italien 1999 til 97,50 kr. hos Bergman Vinimport (tlf.: 48 28 00 35). (JP-København/13)
Gran Sangre de Toro, Torres, Penedès, Spanien 1998 til 50 kr. i Netto. (Politiken/12)
Hardy's Captains Shiraz, Cabernet Sauvignon, South Eastern Australia 1999 til 60 kr., på tilbud til 39,95 kr. hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Berlingske Tidende/12)
Haselgrove, Shiraz, South Eastern Australia 2000 til 77,50 kr. (4 flasker for 250 kr.) fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (VinAvisen/13, Frederiksborg Amts Avis/14)
Lautus, Guelbenzu, Spanien 1996 til 257 kr. fra Kjær & Sommerfeldt (tlf.: 70 15 65 00). (Smag & Behag/14)
La Vicalanda, Reserva, Rioja, Spanien 1996 til 145 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (Nordjyske Stiftstidende/13)
Les Fontanelles Rouge, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 1999 til 39 kr. (tilbud: 6 for 200 kr.) fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (VinAvisen/14)
Les Terrasses, Châtea Pesquilé, Côtes du Rhône, Frankrig 1998 til 70 kr. hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Politiken/14)
Lupé-Cholet, Maranges, Frankrig 1995 til 128 kr. (tilbud: 79 kr.) fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Berlingske Tidende/13, VinAvisen/14)
Marqués de Monistrol, Cabernet-Tempranillo, Penedès, Spanien 1998 til 45 kr. (3 flasker for 120 kr.) i ISO. (VinAvisen/12)
Marqués de Valcarlos, Crianza, Navarra, Spanien 1997 til 75 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (Frederiksborg Amts Avis/12, VinAvisen/13)
Mortiès, Coteaux du Languedoc, Frankrig 1999 til 59 kr. (ved 12 flasker) fra The Wine Company (tlf.: 38 80 74 72 og 48 26 62 94). (VinAvisen/12)
Peter Lehmann, Cabernet Sauvignon, Barossa Valley, South Australia 1997 til 113,50 kr. hos Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (VinAvisen/11, Børsen/13)
Peter Lehmann, Shiraz, Barossa Valley, South Australia 1998 til 110,75 kr. hos Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (VinAvisen/11, Børsen/13)
Piedemonte Selection, Navarra, Spanien 1998 til 39,95 kr. hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (ErhvervsBladet/14)
Pinord Chateldon, Penedès, Spanien 1996 til 89,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (ErhvervsBladet/14)
Primitivo de Mandura, Santa Barbara, Apulia, Italien 1998 til 30 kr. i Netto. (Politiken/14)
Promessa, Rosso de Salento, Puglia, Italien 2000 til 40 kr. hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Politiken/12, Århus Stiftstidende/14)
Remonte, Crianza, Navarra, Spanien 1998 til 34,95 kr. i Fakta. (Vinavisen/15)
Sarnia, Cabernet Sauvignon, Angove's, Padthway, Australien 1998 til 109,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (VinAvisen/14)
Stonewell Shiraz, Peter Lehmann, Barossa Valley, South Australia 1995 til 290 kr. hos Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (VinAvisen/11)
Trapiche, Malbec, Oak Cask, Mendoza, Argentina 1997 til 69,75 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (VinAvisen/11, Århus Stiftstidende/12, Berlingske Tidende/13)
Trapiche, Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina 1997 til 69,75 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (VinAvisen/12, Århus Stiftstidende/12, Frederiksborg Amts Avis/13, Fyens Stiftstidende/13, Berlingske Tidende/13)
Vantini, Amarone della Valpolicella Classico, Italien 1997 til 102 kr. hos JVS (tlf.: 47 33 56 41). (JP-København/14)
Wellington Cellar, Cinsault, Ruby, Cabernet Sauvignon, Wellington, Sydafrika 1999 til 49,95 kr. hos Irma. (Berlingske Tidende/14)

SPECIALITETER
Grande Maison, Cuvée Monsieur, Monbazzillac, Frankrig 1995, sød hvidvin til 100 kr. for 70 cl fra HC Vin (tlf.: 66 14 76 70). (Jyllands-Posten/14)
Jarana, Light Fino, Emilio Lustau, Sherry, Spanien til 89,50 kr. hos H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (Alt for Damerne/13)
Quinta da Ervamoira, Vintage Port, Portugal 1994 til 289 kr. fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 98 17 03 01). (Nordjyske Stiftstidende/12)
Solaria Jonica, Puglia, Italien 1959, sød dessertvin til 720 kr. fra Carlo Merolli (tlf.: 45 85 19 78). (Berlingske Tidende/13)
Wisdom, Fino Sherry, Spanien til 37,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (VinAvisen/12)

Nyheder fra de tidligere uger
Mange af VinAvisens nyheder fra tidligere uger er stadig aktuelle, og de findes derfor i VinAvisens arkiv.

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: VinAvisen på Internet-adressen www.vinavisen.dk.