Igennem sit liv antager vinlusen mange former.


Kapitel 4
Vinlusens hærgen
Vinstokke kan blive angrebet af mange forskellige sygdomme og insekter. Men ingen af dem frygter vinproducenterne mere end vinlusen med det latinske navn Phylloxera vastatrix.
Den er kun nogle få millimeter lang, men den skade, den kan forvolde, er enorm. Lusen ernærer sig ved at suge saften fra vinstokkenes rødder. Der, hvor den suger, dannes der store svulster. Om vinteren rådner disse svulster, hvorefter rodsystemet – og siden hen hele planten – dør.
Vinlusen stammer fra USA, hvor den i millioner af år har levet på amerikanske druesorter uden at ødelægge dem – lus og plante har om man så kan sige vænnet sig til hinanden.
Men i 1800-tallet indtraf katastrofen: Vinlusen gjorde sit indtog på europæisk jord. Det hang blandt andet sammen med, at det kom på mode at bygge drivhuse i såvel offentligt som privat regi. Og blandt de mange andre eksotiske planter skulle der selvfølgelig også være en amerikansk vinstok eller to.
Desuden gjorde den nye opfindelse, dampskibet, det lettere at bringe vinplanterne velbeholdne hjem til Europa – turen tog nu kun cirka 10 dage.
I 1863 opdagede man for første gang lusen på nogle amerikanske vinstokke i et drivhus i Hammersmith vest for London. To år senere havde den invaderet de franske vinmarker for at gå over grænsen til Spanien, hvor den udryddede så mange vinmarker, at tusinder af spanske vinbønder måtte dreje nøglen om og emigrere til Sydamerika.
Man forsøgte selvfølgelig på enhver tænkelig måde at bekæmpe lusene, men forgæves. Og der gik ikke mange år, før stort set samtlige vinmarker i Europa var angrebet. Vinglade europæere begyndte at se i øjnene, at de aldrig mere skulle kunne skænke et glas fransk, spansk eller italiensk vin i glasset.
Men i 1869 fandt man så omsider frem til en effektiv løsning. I USA ødelagde vinlusen jo ikke rødderne på vinstokkene. Man importerede derfor de amerikanske vinsorter, men brugte kun rødderne, som man podede egne europæiske ædelsorter på.
Og det er årsagen til, at stort set alle europæiske vinstokke den dag i dag står på amerikanske rødder eller på lige så resistente hybrider af disse rødder. Podestedet ses tydeligt et stykke over jordens overflade.
Men hermed er historien om vinlusen ikke slut. Den lever stadigvæk i bedste velgående og ligger og lurer for at kunne slå til, så snart en vinstok viser sig ikke at være resistent.