Tæpper af nyplantede vinmarker breder sig bag de gamle vinstokke på den galiciske Bodega ValdeSil's mark Pedrouzos fra 1885 (foto © Mariette Tiedemann).



Kapitel 18
Spaniens vine

Tyrefægtning, flamenco, grisefester og kastagnetter er nok det, man traditionelt forbinder med Spanien. Men med sin produktion på cirka 5 milliarder flasker vin om året er landet faktisk også det tredje i rækken af verdens mest vinproducerende lande. Og det kan byde på fantastiske vine – ikke mindst når det gælder de solmodne fadlagrede rødvine, fremstillet på druerne Tempranillo og Garnacha (Grenache).
Sådan har det ikke altid været. Der var engang, da Spanien i højere grad satsede på kvantitet end kvalitet. Men for cirka 40 år siden indtog den nyeste teknologi samt en række unge vinmagere vinhusene – eller rettere bodegaerne, som det hedder på spansk. Og siden da er det gået fremad med stormskridt.
Flere spanske vindistrikter er i dag berømte for deres vine. Det gælder blandt andet Rioja, Navarra og Ribera del Duero, der alle ligger i det nordlige Spanien, og så selvfølgelig Sherry-distriktet sydpå med sin berømte hedvin.
I det tidligere kongedømme Catalonien i det nordøstlige hjørne af Spanien fremstilles der også mange fremragende vine. Selv om området i dag rent formelt hører under moderlandet, har det sit eget parlament og sit eget sprog, catalonsk – samt sine egne fornemme vinområder, Penedès og Priorato.

Vigtige vindistrikter
Navarra. Riojas nabo Navarra var i gamle dage bedst kendt for sin rosévin. Men der er sket mangt og meget gennem de sidste 25 år. I 1981 oprettedes den ønologiske forskningsstation Evena, hvis formål var at rådgive vinbønderne i Navarra. Det har om noget sat skub i eksperimenterne i bodegaerne og har i allerhøjeste grad fået vinproducenterne til at satse storstilet på kvalitetsvine. I dag fremstilles der både røde, hvide, tørre og søde vine på såvel lokale druer som på en række internationale druer – blandt andet Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Merlot.
Penedès. Spanien har sin helt egen boblevin, der fremstilles efter champagne-metoden. Cava er navnet, og Penedès i Catalonien er det område, hvor der produceres allermest af denne vin. Foruden hvidvinsdruen Macabeo, som er hoveddruen i cava-fremstillingen, dyrkes der også Chardonnay i distriktet samt en række rødvinsdruer, blandt andet Cabernet Sauvignon og Cariñena (Carignan). De to sidstnævnte forvandles til vine af glimrende kvalitet.
Det er også i Penedès, man finder vinhuset Torres, der er et af Spaniens største. Det er et vinhus, der via sine eksperimenter og indførelse af internationale druer har gjort meget for at højne kvaliteten af catalansk vin.
Priorato. Den nye stjerne på Spaniens vinhimmel er dette lille vindistrikt i Catalonien. Der er fremstillet vin i Priorato siden tidernes morgen, men det er først i de senere år, at distriktet er kommet på markedet med en perlerække af skønne, kraftfulde rødvine fremstillet hovedsageligt på druerne Garnacha (Grenache) og Cariñena. De tårnhøje priser fortæller lidt om vinenes succes på det internationale marked.
Ribera del Duero. Et område med stribevis af minder fra middelalderens Spanien blandt andet i form af majestætiske borge, der rejser sig rundt omkring i landskabet. I Ribera del Duero fremstilles der hovedsageligt rødvin. Og selv om der også dyrkes lidt Cabernet Sauvignon, er det Tempranillo, der er den alt dominerende drue. Det er her, man finder Spaniens mest berømte bodega Vega Sicilia, der fremstiller landets dyreste vin, Unico.
Rioja. Det ældste og nok bedst kendte af alle de spanske vindistrikter. Rioja, der strækker sig langs floden Ebros bredder, er berømt for sine store rødvine, der er fremstillet på basis af druen Tempranillo. Generelt får disse vine lov til at lagre i ualmindelig lang tid – ofte i flere år – på henholdsvis egetræsfade og på flaske. Denne lange modningstid er ligefrem blevet et kendemærke for de traditionelle rødvine fra Rioja.
Der er indført minimumskrav for lagringen, og alt efter, hvor længe rødvinen har lagret på henholdsvis eg og flaske, kan vinproducenten sætte én af følgende kvalitetsbetegnelser på flaskens etiket: Crianza (mindst et år på fad og et år på flaske), reserva (mindst et år på fad og to år på flaske) og gran reserva (mindst to år på fad og tre år på flaske).
Sherry. Sherry-distriktet ligger i Andalusien helt mod syd, hvor fremstillingen er koncentreret omkring byerne Jerez de la Frontera, Sanlúcar de Barrameda og Puerto de Santa Maria.
Overalt, hvor man kommer frem i dette distrikt, skær det næsten i øjnene. Husene er kalket hvide, og jorden på vinmarkerne er også flere steder kridhvid på grund af et usædvanligt højt indhold af kalk. Men netop kalken gør livet lettere for sherry-producenterne. Den er blandt andet i stand til at opsuge de større mængder nedbør, der falder om vinteren, og holde på vandet, så det fungerer som reservoir for vinstokkene i den lange hede sommer.
De fleste druer, der bruges til vinfremstilling, smager ikke særlig godt, hvis man spiser dem, men det gør Palomino, der bruges til sherry – så godt, at man i gamle dage lod opføre små vagttårne langs markerne, hvor man skød med skarpt på enhver formastelig druetyv.